Jamen er det ikke kvæder?
Det lille træ nederst i haven har igen fået sine sære frugter, og i år kan jeg se, at det da må være kvæder. 
Et pudsigt sammentræf, for siden november sidste år er jeg stødt på kvæder i historiske opskrifter den ene gang efter den anden og har tænkt på, at det kunne være sjovt at prøve, hvis man kunne skaffe nogen. Og her er de, right under my nose. 
Kvæden har været dyrket her i Skanderborg ihvertfald siden 1569, for da skrev Frederik 2. til Jakob Urtegårdsmand ved Skanderborg Slot, at han skulle plante en have ved slottet med 20 kvædetræer, foruden morbær, figen, blommer, moreller, kirsebær, pærer, valnød, mandel og forskellige æbletræer.
Simon Paulli skriver i sin Urtebog fra 1648, at "Quæd-æble-træer" vokser i fornemme haver udi købstæderne eller landsbyerne. Om deres medicinske egenskaber siger han, at de kølner og stopper, og kan bruges mod blodsot eller bugløb. Han råder til at lave en slim af kvædens kerner, som kan bruges mod såvel brandskader i øjnene som solbrændthed.
Så det er bare at komme ud og høste, inden de alle rådner på grenene. Man kunne for eksempel lave en postej af høns og kvæder som i renæssancen (Bi Skaarup: Renæssancemad) – eller mere moderne andelår med kvæder i römertopf (Kille Enna: Bazar).
Tilføjet: der er selvfølgelig også opskrifter med kvæder hos Camilla Plum.
Anes blog 
Er kvæder en slags æbler? Hvordan adskiller de sig fra æbler?
De ligner æbler, men de er meget hårde og skal koges længe, før de er spiselige. Der findes både såkaldte æblekvæder og pærekvæder, men hvad det præcist dækker over, ved jeg ikke. Mon der er en botaniker til stede..?
Hvor kan man købe kvæder?
Jeg skal have et værksted på skolen om middelaldermad og vil bl.a. gerne lave kvædemarmelade. Jeg mener at kunne huske fra min barndom at de skal have frost før de kan bruges.. ?
Hilsen Jette
Jeg ved det ikke, men prøv større indvandrer-grønthandlerere, kvæder er vist en stor ting sydpå. Det med frosten synes jeg også, jeg mindes, men der står vist ikke noget om det i opskrifterne. Måske de skal koge længere uden?
vi havde et kvædetræ hjemme hvor jeg er født,og dengang blev kvæderne altid siddende til de havde fået frost, og så lavede vi marmelade af dem,kvæder og æbler blev skåret i småstykker,og kogt med lidt vand og sukker/vanillesykker,det skal koge ret længe,men marmeladen smager rigtigt dejligt!kvæder kan bl.a købes i grøntafdelingen i salling århus og jeg mener også bazar vest har dem,nogle gange også på torvet.
Mange tak, Jane. Desværre har jeg opgivet at få kvæder til vores middelaldermarked her i Sønderjylland. Men interessen for kvæder er ved at vende tilbage og vi får chancen en anden gang
Tak for oplysningerne, Jane og Jette. Jo, der er stor interesse for kvæder: jeg har fået ret mange hits på mine poster om dem…
Jeg har en busk med kvæder. I år er der mange kvæder på. Hvor gammel busken er ved jeg ikke men jeghar boet her i 9 år.
Det er godt at læse i jeres kommentarer, at de skal have frost. Det mente jeg nok jeg har hørt.
Jeg har engang for ganske mange år siden smagt marmelade, og det kan jeg huske endnu;.), så jeg vil høste mine kvæder når de er klar, selv om det nok tager lang tid endnu.
hilsen Anny
Vores gamle, nu afdøde, nabokone lavede kvædebrød.
En slags juleslik bestående af kogte kvæder, som var siet og inddampet og tørret til et ca. 5 mm tygt lag på en bradepande, overdrysset med rigelige mængder sukker og skåret i små firkanter. Smagte vidunderligt.
Det med frost kan man snyde med ved at lægge de plukkede frugter i dybfryseren en dags tid.
http://www.fuglebjerggaard.dk/C.%20artikler%202002/gaas_og_kvaede.htm
Kvæder må IKKE FÅ FROST jvf. artikel i Berlingske Tidende 7. oktober 2007 eller debat på SOL.dk http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=3&conference=203&posting=338251.
Med venlig hilsen
Mette
Hej Mette, tak for tippet. Jeg har også selv brugt ikke-frosne kvæder med godt resultat, så det er nok en skrøne. Eller måske er der forskel på de rigtige træ-kvæder og de små japanske busk-kvæder i den henseende?
I min barndoms have var der en (pære)kvædebusk, og min mor lavede kvædegélé og kvædebrød af kvæderne – begge dele var vidunderlige. Da jeg selv fik have, plantede jeg straks en kvæde, og har nu hvert år høstet en stadig større afgrøde. Jeg laver gélé og kvædebrød som min mor, men der findes fine opskrifter på kvædedesserter i diverse kogebøger.
Jeg har flere end jeg kan bruge i år – er nogen interesseret, kan de henvende sig – jeg bor i Viby J : ingegerdms@hotmail.com
Det med frosten kender jeg ikke til – tværtimod skal man lave géléen straks efter høsten, ellers forringes géléringsevnen. Desuden misfarves kødet, hvis det ligger for længe. Men den vidunderlige rødgyldne farve forbliver den samme.
Hej Ingegerd, det var da et tilbud! Desværre bor jeg nu langt fra Viby J, ellers ku jeg godt være fristet.
hej
Mon ikke der tænkes på Mispel (Mespilus germanica) når der tales om frost før brug af frugten. Selv fuglende spiser ikke frugten før frosten har mørnet den og fjernet noget af den snerpede smag. Dette er jo også et”gammeldags” træ hvor frugten helt naturligt blev benyttet til gele og syltetøj ligesom kvæden. Iøvrigt er der forskel på Japankvæde (Chaenomeles-hybrid) som er en ret lav bred busk med tornede grene og blomster i rødt eller orange og Kvæde (Cydonia oblonga) som er et smukt lille træ med store hvide eller rosa blomster. Frugterne er æble eller pæreformede afhængigt af sorten. Alle kvæder er spiselige, dog først efter tilberedning (direkte fra træet/busken er de uindtageligt hårde)