Hop til indhold

En middelalderhelt

13. oktober 2006

Hm, jeg må nok erkende, at mit nuværende job som universitetslærer ikke giver helt så mange anledninger (og ledige stunder) til blogindlæg, som da jeg var på museum. Men forleden havde jeg lejlighed til meget kort at nævne en af mine egne store middelalderhelte: Peter Abelard. Banebrydende filosof og teolog, men nok mest kendt for sin kærlighed til Heloise. Jeg er ikke den eneste fan – se bare dette meget imponerende site med tidsliste, kilder, billeder og meget andet. Der er en kortere udgave af hans historie her.

Peter Abelard (eller Pierre Abaelard om man vil) skrev flere filosofiske og teologiske værker, bl.a. Kend dig selv og Dialog mellem en filosof, en jøde og en kristen. Han skrev også en selvbiografi med titlen Mine trængslers historie, og titlen er såmænd ganske dækkende, Abelard var tilsyneladende en af den slags personer, som hele tiden kom i problemer p.g.a. sin egen dygtighed og selvbevidsthed. Som studerende i teologi mente han efter få dage, at han var klogere end sine lærere og erklærede, at han ikke behøvede at forberede sig, for han havde for vane at gøre fremskridt ikke ved flid, men ved geni. Cute.

Der er sågar lavet en film om den ulykkelige kærlighedshistorie med Heloise, Stealing Heaven. Jeg har desværre aldrig set den, men ud fra stills ser den lidt corny ud.

No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: