Kvan i krukke – og udenfor
Det er sommer, ferie og regnvejr. Det kalder på et haveindlæg. I oktober skrev jeg om mit eksperiment med at dyrke kvan i krukke. Det har længe ligget i top-fem over mine mest populære indlæg, så her lidt om, hvordan det er gået siden.
Jeg tog frø af den plante, jeg havde sidste år, og spekulerede lidt på, om de mon ville spire, for det så ud til, at fuglene havde været ude efter dem. Men det skal jeg love for, at de gjorde. De spirede også alle mulige andre steder i min lille gårdhave, hvor de kunne komme ned mellem fliserne. Det er en vild vikinge-ting, som ikke lige lader sig tæmme!
I de små potter kan man lige ane planterne af de frø, jeg har sået. Rundt om nedløbsrøret vokser selvsåede planter, som er blevet meget større, fordi de har haft bedre plads. Nu har jeg flyttet nogle af dem over i den blå krukke, så vokser de nok til. Resten af de selvsåede må jeg nok hellere fjerne inden de laver ravage mellem fliserne, for de kan blive to meter høje, men lige nu er de så fint grønne.
Plantens latinske navn er Angelica archangelica (Den englelige, ærkeenglelige), og det gives der flere forklaringer på. I middelalderen mente man, at rødderne hjalp mod pest, og i følge en legende blev denne kur åbenbaret af en engel i en drøm. Andre knytter planten til ærkeenglen Michael, fordi den blomstrer på hans festdag (8. maj i den julianske kalender). Atter andre knytter den til ærkeenglen Gabriel og festen for Bebudelsen, som også ligger i foråret. Under alle omstændigheder var den højt anset som middel mod alle mulige sygdomme.
Jeg har samlet nogle kvan-links:
Der er mange informationer om dyrkning og historie hos Havenyt, hos Holstrebro urtehave, Wikipedia og ikke mindst botanical.com.
Her er en opskrift på marmelade
og her en opskrift på snaps.
Anes blog 
Inger var hjemme sidste weekend, og vi fik samlet de sidste solbær, ca. 750 gram. og så en lille håndfuld af de tyndeste kvanstilke, som vi skar i små stykker og kogte i appelsinsaft i knap 10 minutter, til de var ved at være møre. Så solbærene i, plus et halvt kilo sukker. Da bærrene lige netop var kogt i stykker, tog vi gryden af komfuret og smed et meget pænt glas cognak i og marmeladepulver. og så atamon og på glas, fem i alt. stor succes. kvanen gav lige det lille ekstra pift, som gjorde marmeladen helt usædvanlig.
Hej Kurt, lyder lækkert, tak for opskriften. Jeg må huske at spørge Bodil efter hendes opskrift på tærte med kvan en gang ved lejlighed. Den var også god.
Hej Jeg har lige et spørgsmål hvor får jeg fat i kvanstilke eller måske frø jeg selv kan så jeg vil være så taknemmelig for et svar.
M.v.h. Inge