Jeg er her endnu
Hmm, ja, bloggen har ligget stille gevaldig længe, men jeg er her altså endnu. I de forløbne måneder har jeg undervist to gange om ugen på Aarhus universitet i middelalderens historie. Jeg elsker at undervise, men det tager meget af den energi og fortælletrang, som jeg ellers i perioder har lagt i bloggen. Omvendt så har bloggen ofte fungeret som ventil for de historier, som jeg ikke kunne komme af med, når jeg ikke underviste. Men nu er semesteret snart slut, mine studerende skriver opgaver, og så kan det jo være, at jeg får gjort noget ved det herinde igen 🙂
Jeg havde også engang en hjemmeside, som nu er forsvundet igen-igen. Måske er tiden inde til at genoverveje, hvad det er, jeg vil med siden – og til at få købt et webhotel for mig selv denne gang.
Mens jeg ikke har skrevet i bloggen, så har jeg til gengæld skrevet nogle artikler til www.danmarkshistorien.dk, hvoraf de fire nu er lagt op: om Klostervæsen, Helgendyrkelse, Aarhus domkirke og Mad og drikke i middelalderen.
Hej Ane
Er du mon stadig interesseret i at købe Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder? Jeg har et ret pænt, brugt ex. stående, som du kan købe for 1.200 kr.
Venlig hilsen
Inger Nørgaard Nielsen