Stenene taler

Stenene taler. Det er gamle mure.
Med hånd og øje føler jeg hver stens
ru værdighed og vægt, og væggens furer.
Ikke to søjler, knap to sten er ens:
I farvespejl af alle Sjællands banker
formed sig murfast mange mestres tanker.

Således skriver Valdemar Rørdam om Skt. Bendts kirke i Ringsted i sit digt Berengarias Fletning fra 1915. Noget af det mest fascinerende ved denne kirke er selve det store stenmassiv af brændte tegl og tanken om, at hvis disse sten kunne tale, hvilke historier kunne de så ikke fortælle – om konger og dronninger, munke og borgere, markeder og tingmøder fra middelalderen til i dag.

At en stor del af murværket i dag ikke er det originale, men hidhører fra ni århundreders genopbygninger og restaureringer, er så en anden sag, som arkæologer og arkitekter kan oplyse om. Det rører ikke meget ved det overordnede indtryk af ælde og ærværdighed, som bygningen indgyder. Arkæologerne har også fundet ud af, at teglstenene er fremstillet i Benløse, lige uden for Ringsted. Valdemar Rørdam havde derfor ikke helt ret, da han skrev, at farvespillet i kirkens mure kommer af, at leret er blevet hentet over hele Sjælland, men et smukt billede er det.

Skt. Bendts kirke er en af Danmarks og Nordeuropas allerførste store teglstenskirker. Da kirken blev påbegyndt i 1160’erne, har mursten været det mest supermoderne og prestigefulde materiale – hvilket man måske ikke lige tænker på i dag, hvor mursten er helt dagligdags masseprodukter.

Denne historie om teglet var en af dem, jeg gerne ville bringe frem i lyset i min bog om Ringsted Kloster og Skt. Bendts Kirke – ligesom jeg gerne ville gøre opmærksom på de flotte teglfliser, der er fundet i kirken. Nogle af dem befinder sig i kirkens lille museum i dette skab, hvor de måske ikke gør så meget væsen af sig.

Især de tofarvede fliser nederst er helt specielle. De har smukke mønstre med løver, griffer og liljer af indlagt hvidt pibeler. Den slags fliser var den store mode i England, Frankrig og Nederlandene i 1300-tallet, men i Danmark kendes de stort set kun fra kirken i Ringsted. De er fremstillet lokalt, og munkene i Ringsted Kloster har formentlig fået besøg af udenlandske håndværkere, der har mestret den svære kunst at få det røde og det hvide ler til at binde sammen. Derefter har de udlånt formene og stemplerne til andre kirker på Sjælland, som har fået fremstillet lignende fliser, bare uden pibeleret. Det eneste andet sted i Danmark, hvor der er fundet indlagte fliser er i øvrigt på Øm Kloster, men der har man åbenbart ikke kunnet få pibeleret til at hænge fast.

En kronet løve, fundet i gulvet i Ringsted Kirke – meget passende for en kongelig gravkirke.