Hop til indhold

Berengarias fletning

10. februar 2009

I dag sner det over Sct. Bendts kirke her i Ringsted ligesom i Valdemar Rørdams lange digt “Berengarias Fletning” fra 1915, som begynder således:

Et snefog hvirvler over kirkegården.
Igår viol. Nu stormer det; det sner.
Underligt lysfyldt. Vild og mild er våren.
Snesvøbt blandt grave danser hun og ler,
den lette sol-mø. Og i trodsigt lune
ridser og sletter hun sit væsens rune.

Men roligt rejser midt i hvirvelvejret
kirken sit korshvalvs høje helgenskrin;
de skarpe sider under sol-sneskæret
funkler så rødt som skårne i rubin.
Jeg vader dristigt mod portalens driver:
“Luk op, Sankt Bent! Jeg søger det der bliver.”

I digtet beskriver Rørdam, hvordan han går gennem kirken, hvor “Saga sit stenbryst over konger hvælver” og hvor fordums storhed manes frem. Til sidst ender han ved montren med dronning Berengarias fletning, som blev taget op af hendes grav i 1855.

 

Her bryder digteren ud i gråd:

I dette glasskrin, adskilt kun ved glaret
her fra min hånd, ligger en kvindes hår,
en fyldig fletning, underfuldt bevaret
hos død og mulm i syvsindhundred år,
blot sælsomt sprøg og som et tolvværk bleget –
Med denne fletning har kong Volmer leget.

Tit har han løsnet disse tunge knuder
snoning for snoning ved alkovens væg
og tynget lykkelig de hvide puder,
idet han sænkede sit gyldne skæg,
sin røde mund dybt ned i lokke-mulmet,
for sødt at finde hvad derunder svulmed.

Det er den skønne Berengarias fletning,
den onde dronning Beengjærds ravnelok,
lig hampen bleget af den lange tvætning
i dødens flod – dog endnu mægtig nok.
Den fletning har jeg her i mine hænder
og græder ved det, græder, så det brænder.

Berengaria eller Bengerd var Valdemar Sejrs anden dronning og portugisisk prinsesse. Hun har fået et skrækkeligt eftermæle, uden at det er til at sige om hun har fortjent det. Folkevisen kalder hende “så besk en blomme”. Hendes sønner Erik, Abel og Christoffer splittede riget i deres indbyrdes kamp, men det var hun næppe ansvarlig for.

Valdemar Rørdams eftermæle blev heller ikke det bedste, efter han valgte den forkerte side under besættelsen. Der findes ikke ret meget af eller om ham på Nettet, men hele digtet om Berengarias fletning er lagt ud af Nomos, sammen med en lang række tekster, der “skal afspejle dansk identitet, fædrelandskærlighed, kulturhævdelse, nationalt sindelag og selvværd gennem tiderne.”

Reklamer
5 kommentarer leave one →
  1. Victoria Trolle-Millbrath permalink
    28. juli 2009 11:49

    Hej Ane,
    Ved du noget om en svensk afhandling, som skulle yde Berengaria retfærdighed, og gør op med myten om den beske blomme ?
    Jeg skal her i vinter holde et par aftner i bl.a. Sct. Bendts Kirke om middelalder og Berengaria i særdeleshed. Jeg vil så gerne være med til at rette op på de grimme ting, dansk historieundervisning har gjort mod hende.
    Mange venlige hilsner,
    Victoria

  2. 2. august 2009 09:48

    Hej Victoria,
    det lyder meget interessant med den afhandling. Jeg kender den ikke – ved du noget om forfatter eller årstal, for så vil jeg prøve at lede efter den? Jeg har også tit tænkt, at Berengaria godt kunne bruge lidt oprejsning, selv om det selvfølgelig også kun er en fornemmelse.
    Det lyder også spændende med dine foredrag.
    Mange venlige hilsner
    Ane

  3. 4. august 2009 09:18

    Mig bekendt er der ikke rigtig nogen middelalderlige kilder, som kan sige os noget om Berengarias personlighed, men jeg kan jo have overset noget. Jeg vil prøve at lede efter afhandlingen, ihvertfald.
    Held og lykke med jeres performance – jeg håber, at jeg kan komme og overvære det.
    Venlig hilsen Ane

  4. Victoria Trolle-Millbrath permalink
    4. august 2009 11:12

    Hej ,
    Nej desværre kender jeg ikke forfatter eller titel. Jeg tror, det var på kirkekontoret i Ringsted, det blev nævnt, eller måske var det Eric Zemcke fra Ulvsborg. Grunden til min interesse er bl.a., at min mand og jeg har lovet at lave en “performance” om Berengaria og middelalder i kirke og sognehus i begyndelsen af november, og jeg måske var lidt hurtig til at sige ja til forespørgslen uden at tænke på forberedelse og kilder. Det er meningen, at jeg i kirken vil læse digtet om Berengarias fletning og synge visen om Dagmar plus måske lidt andet, og min mand vil lægge fløjtespil på noget af sangen og mellem nogle af versene i digtet. Bagefter skal jeg så i sognehuset fortælle lidt mere om tiden og kvinden.
    Da jeg ikke er faghistoriker, bliver det mere set fra en kvindes synspunkt, men selvfølgelig så korrekt som muligt.
    Og så vil jeg forsøge, om man kan få Portugal til at gøre noget for deres prinsesse, ligesom Tjekkoslovakiet har gjort for Dagmar.
    Venlig hilsen,
    Victoria

  5. Victoria Trolle-Millbrath permalink
    5. august 2009 10:23

    Du skal være velkommen, men please, vær ikke for hård mod os, – vi er som sagt ikke historikere, men musik- og scenekunstnere.
    Venlig hilsen,
    Victoria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: