Indtryk og udtryk i Århus
I november var jeg i Århus for at holde kursus (om korstog) og det var som altid dejligt at gense byen og universitetet. Selv om det snart er 10 år siden, jeg flyttede fra byen, så føler jeg mig stadig mest hjemme der, og på trods af nybygninger og flytninger, så ligner meget sig selv. Kurset blev holdt i unis nye, strømlinede bygninger i Nobel-parken, men en eller anden havde syntes, at det var nødvendigt at opsætte dette laminerede A4-ark ved udgangsdøren:
For nogle år siden fik uni installeret elektroniske døråbnere, og i stedet for at skrive “Døråbner” på dem skrev man “Udtryk”. Måske var det en vittig sjæl blandt betjentene, der fandt på det, det var nok ikke en af filologerne. Og herefter har man så måttet sætte skilte og anvisninger op…
Til gengæld havde Folkeuniversitetet fået fremstillet vandflasker til foredragsholderne med teksten “Klar tale”. Det syntes jeg var ret tjekket, en skam at vandflasker nu går af mode.
Nu begynder så en ny foredragssæson. I næste uge skal jeg til Ikast og den 28. februar går turen til Aalborg.
Og så har jeg givet www.anebysted.dk en overhaling og opdatering.
Tillykke Ane! Hvad ønsker du dig, udover brdr. Gorzelaks standardværk om mos?
Tillykke med fødselsdagen, Ane! Jeg håber, du får en rigtig dejlig dag.
Tillykke med dagen,vi håber du må få en god dag,vi har sendt et kort til dig.
Kære Ane, dejligt at finde nok en historiker på nettet. Vi er vist desværre ikke så mange, men jeg fandt dig via en sindrig blanding af Facebook og Kokkepigens blog. Ser frem til at lære din blog bedre at kende.
Kære Dorthe, tak for din hilsen. Jeg har kigget mig lidt omkring ovre hos dig, og det ser spændende ud – der vil jeg da nok give mig til at følge lidt med!
Flot ny header!