Mord og munke
I vinterens løb har jeg fornøjet mig med at se TV-serien om munken Cadfael på DVD. Serien bygger på romanerne af Ellis Peters og hører til de mere vellykkede i genren “munkekrimier”. Jeg har kun læst en enkelt af bøgerne, som jeg syntes var udmærket, men TV-formatet og sir Derek Jacobi giver lige lidt ekstra til historierne om benediktineren Cadfael og hans forsøg på at opklare mordgåder i og uden for klosteret i Shrewsbury.
Her ses munkene i en fredelig scene:
Historierne foregår i årene 1137-1142 i en urolig periode, midt under den engelske borgerkrig mellem kong Stephen og kejserinde Maud. Vor helt er waliseren Cadfael, som forinden han gik i kloster, levede som kriger og sømand og deltog i det Første Korstog. Nu er han klosterets herbalist og kurerer sygdomme med urter og sund fornuft – foruden altså at opklare et større antal mord. Her kommer hans erfaringer fra livet “i verden”, uden for klostermurene, ham ofte til hjælp.
Kulisser og kostumer rammer – så vidt jeg kan bedømme det – tidsbilledet meget godt, men historierne er selvfølgelig ren fiktion. Af en middelalderlig munk får Cadfael utrolig meget frihed til at rende rundt i by og på land og drive sine undersøgelser, selv om han naturligvis passer sine 8 daglige tidebønner. Flere af plottene er også håbløst romantiske og ender med, at det unge par rider væk mod friheden i Wales. Men det er jo sådan, vi kan li det!
Her nogle stils fra episoden The Rose Rent:
Den unge, smukke og rige enke efterstræbes af mange.
Værst ramt er den unge munk, som kort efter findes død.
En af bejlerne er ubehageligt insisterende, men er han også morder?
Cadfael lytter opmærksomt til enkens bekymringer, men mener ikke, at det er den rigtige løsning for hende at gå i kloster. Han finder selvfølgelig morderen, og enken finder sammen med smeden.
Meget mere om Cadfael hos Wikipedia her. Og her er nogle fans.
uhh ligesom Umberto Eco’s “I Rosens Navn” ?
den serie må jeg da lige have kigget nærmere på!
Nej hvor morsomt – jeg vidste ikke det var en serie 🙂 Den vil jeg se at få anskaffet mig, har det meste af serien på bog.. De er super hyggelige 🙂
Ja, lidt a la Eco, men mindre litterært – og bestemt meget hyggelige, i bedste engelske krimistil.
Jeg har lagt et par smagsprøver i næste post.
EN ubehagelig oplevelse det gav virkelig mavekneb! min hustru havde samme oplevelse. Så der er nok noget om sagen! men den er bare så ualmindelig virkelig! det er som står man lige ved siden af! tale måden er så korrekt. detaljerne. uh.. ha.. det er ligesom der løber koldt vand ned ad ryggen på mig!! knus og kram KIMMI A!! ps. jeg har også set den på tegnefilm!
Nej, det er jeg næsten ked af. Tror jeg nok? Det kunne også være noget influenza?