Hop til indhold

Øjentrøst

15. januar 2008

Det var en sejlivet influenza, vi fik samlet op omkring nytår. Den vil ikke give op så let, og nu har den sat sig på øjnene også. Fredag aften blev først det ene og så det andet øje ildrødt og begyndte at svide, og det er kun langsomt blevet bedre. Min læge mener, at det er en virus, og så er der ikke så meget andet at gøre end at vente på, at det går over. Og i ventetiden er der ikke så meget andet at lave end at vente, både læsning og TV bliver hurtigt trættende.

Men det fik mig til at tænke på gamle husråd mod sviende øjne og på planten med det løfterige navn øjentrøst. Den skulle kunne hjælpe på betændte øjne, forkølelse – og korttidshukommelsen! Der vokser forskellige arter af øjentrøst rundt om i Danmark (se detaljerede kort hos Danmarks Fugle og Natur), men vist ikke af den medicinske Euphrasia officinalis. Så er den gode, gamle kamillete nemmere at få fat i.

Midt i al elendigheden er det dog lykkedes mig at få samlet og os at få ophængt vores nye Hvidkløverlampe:

Den fryder mine øjne (dog mest i slukket tilstand lige nu) og jeg sender en venlig tanke til Gitte og Niels-Arne, som forærede den. Og så håber jeg ellers, at jeg er rask til at gå ud og til at tage på arbejde i morgen. Da er det min fødselsdag, og hvor sjovt er det så lige at sidde hjemme med sølle øjne og hovedpine…

4 kommentarer leave one →
  1. 16. januar 2008 02:08

    Tælløkk med dagen.

  2. 16. januar 2008 10:35

    Tillykke med dagen, Ane! Håber, du har fået det lidt bedre.

  3. 16. januar 2008 11:59

    Tak skal I have 🙂

  4. 16. januar 2008 12:24

    Tillykke med fødselsdagen! Vi håber, du får en rigtig god dag. Hilsen Gitte og Ilias.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: