Absalons hemmelighed II

Jeg skal da lige love for, at DRs julekalender gik hen og blev spændende, ja næsten lidt for spændende med skeletter og mørke huler. Og tænk, at en middelalderforsker kan være så nedrig! (Jo, den akademiske verden er hård og så er hun jo også arkæolog.) Hver dag kl. 19.30 sidder jeg klinet til skærmen for at følge med.

Til gengæld synes jeg nu, at vi har set meget lidt til Absalon selv. Det er også en smule ufint at påstå, at ærkebispen skulle have haft en illegitim søn… Det er i hvert fald helt uden hold i kilderne. Den eneste anledning til at tro noget i den retning er, at Absalon i sit testamente frigav en række slaver, deriblandt en unavngiven kvinde fra Skåne sammen med hendes børn. Før omtalte Michael Kræmmer skriver i den anledning: "Der kan være mange forklaringer på, at netop hun blev udvalgt. Det kan også være en ren tilfældighed. Det kan være, det var hende der skulle forvarme ærkebispens seng. Det kan også være, at hun gjorde mere end det, hun havde jo flere børn, og måske har ærkebispen ikke været helt så kysk, som hans beundrende skare af portrættører har beskrevet det. Men det er gætterier."

Netop, det er gætterier, ren spekulation og i bogen fungerer det fint. Men i julekalenderen bliver det nu brugt til at fortælle vore opvoksende generationer, at middelalderens katolske bisper ikke overholdt cølibatet. Ak ja, man har jo hørt det før.

Mens vi nu er ved de faghistoriske pedanterier: Absalon har næppe heller været skaldet, som han er det i julekalenderen. Ikke at vi ved, hvordan han så ud – men i middelalderens katolske kirke kunne man ikke være præst eller biskop, hvis man led af en "defekt". Og skaldethed talte som en defekt, ligesom hvis man manglede en legemsdel. Hvis man gik hen og blev skaldet (og det skete vel af og til), måtte man søge dispensation for at fortsætte i embedet.