Nyt fra det hinsidige

Via antik- og middelalderhistorikeren Paul Halsalls weblog er jeg blevet opmærksom på følgende bemærkelsesværdige nyhed i The Times og The Guardian: den 6. oktober var det ventet, at pave Benedikt 16. ville have afskaffet limbo. Paven har efter sigende aldrig været nogen tilhænger af læren om limbo og mener, at den blot er en hypotese. Men han undlod alligevel at afskaffe den ved denne lejlighed, hvilket betyder, at det tidligst kan ske næste år.

Limbo er et hverken-eller-sted. Siden middelalderen har den katolske kirke ment, at dette var stedet for de sjæle, som ikke kan komme i himlen, fordi de ikke er døbt, men trods alt heller ikke har fortjent at komme i helvede. Først og fremmest er det alle de udøbte børn, der må henslæbe evigheden her – uden at blive pint, men i evig længsel uden håb. Også de retfærdige, der levede før kristendommen, tænkes at opholde sig her. Dante skildrede limbo befolket af antikke digtere og filosoffer som Homer, Horats, Ovid, Sokrates, Platon, Anaxagoras og mange flere.

Men hvor er alle disse sjæle så nu? Indtil Benedikt kommer med en udtalelse, er limbo i limbo.