Pavesagen

Her i historiesektionen har vi med interesse – omend på afstand – fulgt svoger Lars' pavekandidatur. Han lader ganske vist til at have nedtonet pavesagen for nuværende, men vi forstår, at den ikke er helt opgivet. En af de første ting, en nyvalgt pave må tage stilling til, er hvilket navn, han vil bære. Den nuværende pave hedder som bekendt Benedikt og er den 16. pave, der bærer det navn. Det mest brugte pavenavn har været Johannes. Ud af ca. 265 paver har ca. 23 paver båret dette navn - dvs. det er vanskeligt at opgøre præcist: hvis man tæller antipaver med, er det flere, og der har aldrig været en Johannes den 20… Navnet har heller ikke været lige populært gennem historien – faktisk gik der over 600 år mellem Johannes den 22. (1316-1334) og Johannes den 23. (1958-1963).

Den første pave, der ændrede navn, var Johannes 2. (533-535), hvis borgerlige navn var Mercurius, et romersk gudenavn og dermed ganske upassende. Men det var først i anden halvdel af 900-tallet, at det blev almindelig praksis, at paverne antog et nyt embedsnavn.

Et andet godt pavenavn er Innocens. Der har været 13 paver med det navn, men det kræver sin mand at leve op til. Det betyder den uskyldige, og den mest magtfulde pave i middelalderen hed Innocens 3. (1198-1216). Han gennemførte reformer i kirken, gennemtrumfede sin politik over for konger og kejser og indkaldte til to korstog til Det Hellige Land samt et mod albigenserne. Han er - formentlig - også den eneste pave, som er blevet ophøjet til actionfigur:

Hos accoutrements. Større billede her.

Et væsentligt spørgsmål er dermed, hvilket navn Lars har tænkt sig?