Materialiseret tænkning

I går købte jeg 10 brevordnere for 100 kr. i Kvickly, for nu skal der ryddes op i papirer og notater. I bunkerne fandt jeg en side med notater, som er udateret og uden overskrift, men jeg kan alligevel huske, hvor den stammer fra: min allerførste dag på universitetet, dengang i min grønne, uskyldige ungdom. Jeg kan også huske situationen – vi sad allesammen der i lokale 328/030 og forsøgte at kigge hinanden ud og finde ud af, hvordan man skulle gebærde sig på dette fremmede sted. Ind kom docent Schmidt, som skulle fortælle os, hvad faget Idehistorie gik ud på. Øverst på mit papir har jeg skrevet sådan lidt for sig selv: “materialiseret tænkning – måden”. Jeg har ingen anelse om, hvorfor eller hvad det skulle betyde. Det blev ihvertfald ikke dén pointe, jeg fik ud af 6 et halvt års studier. Men som jeg sidder her og rydder op, tænker jeg, at i en vis forstand repræsenterer de tusinder af siders notater, som jeg fik skrevet derefter, en “materialiseret tænkning”.