Min egen have
Indrømmet, min have er ikke spor renæssanceagtig og heller ikke særlig sirlig. Faktisk har jeg knap nok en have. Det er bare et lille hjørne af haven, der hører til ejendommen, som jeg har vundet hævd på gennem de sidste tre år. I starten tænkte jeg, at jeg bare ville have et lille stykke til persille og purløg, så jeg slap for at købe det i dyre domme. Men til min overraskelse blev jeg grebet af det. Jeg fandt ud af, at jeg virkelig holder af at gå og nusse i bedene, at så og plante og vande, luge ud og lade gro. Efterhånden har jeg også fået samlet lidt forskellige "middelalder urter" og et par stauder. Men jeg har holdt mig fra to-årige planter, som fx kongelys, der først blomstrer andet år. Problemet er, at jeg hele tiden har regnet med at til næste år – så er jeg flyttet. Uden at det så er sket endnu. Jeg har dog lige flyttet nogle digitalis, som havde sået sig selv, til et mere hensigtsmæssigt sted, selv om de først vil blomstre til næste år. Jeg håber ikke, at jeg kommer til at se det, for til næste år vil jeg bo et sted, hvor jeg kan ha' min egen have.
Anes blog 
Det er rigtig godt for sjælen, G., det vil jeg godt skrive under på. Men kan vi konkludere, at man skal nøjes med at dyrke og ikke spise det grønne? Narj vel, jeg læste også artiklen i WA, og var der ikke noget med, at man skal leve udelukkende af persille i 6 mdr. for at dø af det? Så villigt gror min persille altså heller ikke, trods kærlig omsorg!
Jo. Og man skulle spise muskat i tre måneder for at få leverskader, hallucinationer osv. 😉
Til næste år vil JEG osse bo et sted, hvor jeg har egen have! Jeg blir jaloux, hvergang jeg hører nogen snakke om havearbejde. Jeg tror, det er godt for krop og sjæl.
Pas på med persille (o.a.). Jeg har lige læst en stor artikel i WA af Anne Knudsen om mad og kemi, og der kan man bl.a. få at vide, at persille er giftigt, muskatnød samme virkning som mescalin o.lign. osv. Så pas på med køkkenhaven 😉