Gl. Estrup og Harpestreng
Der går vækster og blomster i det hele for tiden. I mandags var jeg med museet på den årlige "firmaskovtur", der gik til Gammel Estrup. Vi så både Landbrugsmuseet og Herregårdsmuseet og den landbrugsbotaniske have med bl.a. gamle landbo-stauder og grønsager. Det var en fin tur på alle måder, og jeg er ret trist over, at jeg nu kun har to dage tilbage på museet.
Imens i den biblio-botaniske afdeling: den ældste danske lægeurtebog er skrevet af Henrik Harpestreng i begyndelsen af 1200-tallet. Studér Middelalder på Nettet er i gang med at udgive hans skrifter her. (Indtil videre er stedet nu ikke særligt brugervenligt.) Teksten til Harpestrengs kogebog kan også findes her. Skrevet på rigtig gammelt dansk – her er hans opskrift på høns med forskellige krydderier: "Man skal skæræ et høns i sma styki oc siuthæ thæt i watn. Oc malæ pipær, kaniæl, saffran oc hwetebreth oc siuthæ liuæræn oc latæ thær tyl smolt oc ædikæ oc salt til matæ."
Ja..spændende…Jeg anskaffede mig Bi Skaarup og Henrik Jacobsens: “Middelaldermad” for nogle år siden…har også eksperimenteret med powdour blanche og powdour douce…gik så langt så jeg plantede sar og isop…Middelalderen og især munkenes urtehaver er dragende….Elsker din blog….skriv mere, please
Her er så lidt mere, skønt fra renæssancen, denne gang. Lyder som om du er kommet ret langt, wauw.