Skueretter og spiseretter

I torsdags løb vores arrangement med renæssancemad af stablen, og både foredraget ved Bi Skaarup og smagsprøverne var en stor succes. Her ses bordet, som vi dækkede i Slotskirkens krypt med to flotte fasaner som skueretter. Både i middelalderen og renæssancen brugte man skueretter ved de store tafler – og ved Frederik II’s og Christian IV’s hoffer var der skueretter på kongens og hans sønners borde hver dag. En skueret var en ret kun til at skue, ikke til at spise. De kunne være lavet af voks og gips, og ved de helt store fester kunne de forestille hele jagtscener eller optrin fra den græske mytologi. En slags avanceret bordpynt, altså. Den megen pragt smittede også af på de egentlige spiseretter, som også kunne være flot pyntede og forgyldte, eller “forklædt” som de dyr eller fugle, de havde været før tilberedningen.

Vores skueretter efterligner vel nærmest den sidste kategori. Til venstre en guldfasan, hvor hovedet med halsen, vingerne og halen er stukket ind i et brød. Til højre er hoved, vinger og hale af en alm. fasan stukket ind i en postej. Det ses på malerier og i kogebøger fra 15-1600-tallet. Fasanen var iøvrigt en ny fugl i Danmark på den tid, indført til jagten, naturligvis. Førhen havde svaner været yndede til pragt-retter, men fasanens fjer er jo mere prangende – og så smager de efter sigende bedre. Læs mere om skueretter hos Renæssance 2006 og hos gamle Troels-Lund her og her.

Bordet er dækket med hvid dug og tintøj, som man brugte det i renæssancen. I en tid før vaskemaskine og elektrisk strygejern var en hvid, stivet dug tegn på velstand. Det samme var de foldede servietter, som faktisk også talte blandt skueretterne. De er foldet i mønsteret “kronen”, som jeg fandt en anvisning på her. Dugen er rullet og strøget i kvadrat-mønster, som det ses på malerier fra perioden, fx her. Tallerkenerne er umage, men det var de også dengang, hvor selv kongen måtte ud at låne, når han holdt store fester. Glassene er pas-glas med clairet-vin fra Bordeaux. Der er ingen gafler. De blev indført på Christian IV’s tid, og før da spiste man med kniven og fingrene.

Vores spiseretter var de før omtalte Postej af høns med kvæder og Mandelkage med muskat fra Bi Skaarups bog om Renæssancemad. De var dygtigt tilberedt af et par erfarne, lokale “kogekoner”, og smagte fantastisk. Her ses Mandelkagen i en moderne men praktisk bradepande. 

Advertisement