Kong Frederiks frierier

Her følger – på opfordring men med lidt forsinkelse – lidt mere morgenkaffe-venlig historie. Frederik II havde som sagt ikke særlig travlt med at blive gift. I 1560 friede han dog til hele tre damer: hertuginde Christine af Lothringen, Maria Stuart af Skotland og Elisabeth I af England. Alle tre gav ham en kurv. Maria Stuart var ellers lige blevet enke efter den franske konge, men giftede sig først igen 5 år senere. Elisabeth, “jomfrudronningen”, giftede sig derimod aldrig.

Der var flere efterfølgende forsøg på at finde et passende parti til Frederik, men først i 1571 fandt en ung pige nåde for hans øjne, da hans faster foreslog hans kusine Sophie af Mecklenburg. Frederik insisterede på at møde hende først, hvilket ellers ikke var almindeligt ved den tids arrangerede ægteskaber. Og i juli 1572 blev de gift i København under omfattende festligheder, der varede i 8 dage. Han var 37 og hun 14, men ægteskabet blev efter alt at dømme præget af stor hengivenhed. I sine dagbøger omtaler han hende konsekvent som “mint Soffye” (dvs. min Sophie – Frederik II stavede endnu mere gebrækkeligt end de fleste 1500-tals danskere). De fik 7 børn, deriblandt Christian IV (1577) og Anna (1574, født i Skanderborg, såmænd).

Sidstnævnte Anna er en meget interessant figur, som fylder forbavsende lidt i danske historiebøger. I 1589 blev hun gift med kong James VI af Skotland, som i 1603 også blev konge af England, da Elisabeth I døde. Og – hold nu fast: James var søn af Maria Stuart, som var blevet henrettet i 1587 på anklager om at konspirere mod Elisabeth I – som iøvrigt var hendes kusine. Så Frederik II og Maria Stuarts børn blev altså gift med hinanden – og Anna blev også den næste dronning af England efter Elisabeth. På den måde var der måske en slags oprejsning til den forsmåede bejler Frederik II – selv om det først skete efter hans død (han var død i 1588).