Godt nok mørkt

Som sagt har jeg taget en beslutning om at huske at se lyst på tilværelsen. Det lyder måske banalt eller overfladisk, men når man bor sammen med en deprimeret er det en livsnødvendighed. Og af og til lettere sagt end gjort. De faste læsere af Bos blog vil vide, at han har haft problemer med betændelse i det ene øje i månedsvis, men at doktor Hoppe sagde god for det i mandags. Og så pludselig ud af det blå er det nu i dag helt betændt igen. Bo rullede gardinerne ned og gik i seng, og jeg stavrer rundt her i mørke. Jeg har ellers ferie i denne uge, men den planlagte tur i morgen til receptionen for Lars m.fl.s bog om Johannes Sløk ser noget truet ud. Sorry, Lars. Mine egne øjne er egl. også lidt ømme, men det er forhåbentlig bare af at sidde og kigge ind i computerskærmen for længe… (Har lige en artikel, der skal skrives færdig. Helt ferie har man jo aldrig.) Jeg kan se, at Gitte har haft held med at bage regnvejrs-tristessen væk (uhm, doughnuts!), så nu er jeg igang med at bage en chokoladekage.